Hundene
Alle hundene, er testet for adfærd og fundet egnet til adoption. Derfor er det stadig en stor omvæltning, selv for en tryg og tillidsfuld hund, at komme til et helt nyt land med nye lyde, lugte, mad, klima osv.
Man skal have tålmodighed og være parat til at bruge den tid, det vil tage at gøre hunden tryg. Vores dygtige formidlere og besøgshold kan være behjælpelige med spørgsmål, hvis man har brug for det.
I yderste konsekvens, kan vi også være behjælpelige med at omplacere din adopterede hund, men det er absolut altid en sidste nødløsning, som hverken du eller din hund fortjener
Sundhed og helbred
Alle de hunde der kommer til Danmark igennem Second Home Dogs - Tyrkiske Hunde har været i vores varetægt og program i minimum 4 måneder. Det betyder, at vi kender hundenes individuelle karakterer og helbred utrolig godt, når de rejser til Danmark. I denne periode bor de på et plejested, hvor hundende dagligt bliver tilset. De bliver ligeledes bragt til dyrlæge, hvis det er nødvendigt.
Alle hunde er ligeledes omkring dyrlægen inden rejsen til Danmark for at blive sundhedstestet.
Vores hunde bliver alle testet for leishmania, parvo, distemper og giardia når de kommer i sikkerhed.
De er alle vaccineret mod rabies, parvovirus, hvalpesyge, smitsom leverbetændelse (hepatitis), leptospirose og kennelhoste.
Hundene er alle udstyret med pas og chip, og de opfylder samtlige EU regler.
Hundene får månedligt en kur til beskyttelse mod sandfluer, flåter og lopper.
Inden hjemrejse bliver alle vores hunde igen testet for leishmania. Vi gør, hvad vi kan for at beskytte vores hunde og for at undgå, at der er nogen, der bliver smittet med leishmania.
Inkubationstiden for Leishmania kan i visse tilfælde være flere år, og vi er bekendt med, at der er hunde i Danmark, der bærer sygdommen. Leishmania kræver livslang behandling, ligesom f.eks. sukkersyge og epilepsi hos hunde. Smitte kan ikke overføres til andre hunde eller mennesker, da smittebæreren er en sandflue (Phlebotomus). Denne sandflue lever kun tropiske steder og findes ikke i Danmark.
Da danske hunde, der har været med til Syden på ferie, er udsat for smitte med leishmania, kan vi nok regne med at høre mere om Leishmania i fremtiden.
Adoptionsfamilier skal godkendes
Før du adopterer en af vores hunde, skal du godkendes af vores formidlere. De vurderer om du/I har evner og muligheden, til at give en hund med en anderledes baggrund, et godt og trygt hjem.
For at blive godkendt til adoption, skal man være min ca 25 år, hvis man er under, kan man ringe til os, også vil vi vurdere det.
I familier med børn er det en fordel at familien har god kendskab til at have hund.
Processen
Inden rejsen til Danmark.
Da Tyrkiet ikke er et EU land skal hunden:
- Rabiesvaccineres mindst 4 måneder før den rejser ind i Danmark.
- Have taget en rabiesantistof-titreringstest, som er en blodprøve, der skal påvise at hundens rabiesvaccination virker, og at der er dannet antistoffer imod rabies.
- Til Embedsdyrlægen i Tyrkiet, som skal udstede et veterinærcertifikatet før den kan rejse ind i EU.
Alle vores hunde er vaccineret mod parvovirus, hvalpesyge, smitsom leverbetændelse (hepatitis), leptospirose, og rabies. De har fået taget en blodprøve, tests (for distemper, leishmania, parvo og giardia). De er kastreret eller steriliseret. Har fået chipmærkning, pas, tandrensning hvis det er nødvendigt, sundhedstjek hjemrejse samt orme- og loppe kur inden hjemrejse.
Vi har tilladelse til formidling af dyr fra fødevarestyrelsen.
Fvst Stationsparken 31-33 2600 Glostrup.
Indregistrering af hund
Alle hunde skal være registreret i Dansk Hunderegister. Udfyld formularen på linket. hvis du ønsker registrering af en hund der er kommet til Danmark fra udlandet.
Registreringsafgift pr. hund udgør kr. 145 som er et engangsbeløb. Prisen er inkl. moms.
Registrer din hund på linket her: https://www.hunderegister.dk/importer-din-hund
Det er også muligt at få hjælp ved din dyrlæge til registrering af din hund. Hos nogle dyrlæger koster det ikke mere end de 145 kr, som er en registreringsafgift, og det er et engangsbeløb. Selvfølgelig kan der være forskellige priser hos dyrlæger, hertil må man søge yderligere information hos dyrlægen.